Hvor svært kan det være
Facebook-kampagne af Kristian Bang Larsen
KUNDENS PROBLEM/OPGAVENS FORMÅL: Parasport Danmarks 2018-kampagne “Hvor svært kan det være” skulle vise, hvordan man kan komme i gang med idræt som barn eller ung med et handicap.
DIN LØSNING: Jeg stod for Facebook-delen af kampagnen. I samarbejde med organisationen valgte jeg at fokusere på gode historier om børn og unge med handicap, der gennem idræt får selvværd, sociale fællesskaber og store oplevelser.
Historierne blev fortalt som korte opslag med tilhørende foto eller små film, og engagerede læserne til at like, dele og kommentere.
FORDELE VED DET FÆRDIGE RESULTAT: Det var en forholdsvis billig kampagne uden stor production value, men med et stærkt fokus på de gode historier lykkedes det at skabe stor værdi for organisationen.
Hvert opslag blev i gennemsnit delt 15-20 gange og fik lidt over 100 likes, hvad der er meget flotte tal for organisationen.