Sortemose

Tredje bind i den stærke politiske krimiserie ‘Skadedyr’ af Thomas Bjerg

Sortemose er en medrivende krimi om mordene på nogle udsatte kvinder. Det er også en historie om, hvordan fortidens synder trækker mørke skygger ind i nutiden.

En død kvinde i et skummelt telt dybt inde i en mose. Det er det, der møder journalist Martin Eriksen, kort efter at han er startet som kommunikationschef hos den excentriske iværksætter Esben Warberg. Martin opdager hurtigt, at virksomheden, der ligger ved Sortemosen i Nordsjælland, dækker over et hængedynd af hemmeligheder. Blandt andet myrdes ikke bare en, men flere af de kvinder, som Esben har sat en ære i at hjælpe i job. Martin må kæmpe med livet som indsats for at opklare forbrydelserne ved den sumpede mose. Og samtidig kæmper han med at slippe fri af sin fortid, hvor de mørkemænd, der tidligere var en besættelse for ham, stadig spøger i baggrunden.

Sortemose er ikke kun en krimi – det er også historien om, hvordan ensomhed, udstødelse og et behov for at kende sit ophav driver mennesker ud i ekstreme handlinger. Det er tredje bind i den stærke og vedkommende serie Skadedyr, der udspiller sig ved den lille by Blovstrød.

Interview med Thomas Bjerg på sn.dk om Sortemose

Om Sortemose

  • Mofibo/Storytel og Hoff & Poulsen
  • Roman, krimi
  • Fysisk bog, lydbog, e-bog
  • Udgivet i 2023

Flere bøger fra Redaktionen