LEV

En podcast om livet med udviklingshandicap

LEVs podcast handler om livet med udviklingshandicap, fortalt af de mennesker, som lever med et handicap, deres forældre og søskende.

I Anbragt under Åndssvageforsorgen fortæller Lone og Bjarne om livet bag Anstaltens mure.

Lone blev anbragt lige fra fødslen, og hendes mor fik at vide, det var bedre at glemme datteren. Lone så ikke sin familie igen, før hun var fyldt 52 år. Bjarne blev anbragt under Åndssvageforsorgen den dag, han fyldte tre.

Lone og Bjarne voksede op på Forsorgens anstalter, hvor andre bestemte alt i deres liv: Hvad de fik at spise, hvilket tøj de gik i, hvornår de skulle i seng, og hvornår de kunne komme ud. Tæv og spændetrøjer var en del af hverdagen, og hvis man var umulig, blev man sat i cellen.

Nu glæder de sig til at modtage en officiel undskyldning fra staten for de overgreb, de anbragte blev udsat for i årene under Særforsorgen.

Flere af vores podcasts