20 Dec 2013

Redaktionens litterære pletskud

Af admin

Det har været et travlt år her på redaktionen.dk. Undervisning, kommunikationsopgaver, artikler og ikke mindst bøger er det blevet til. Her får du et overblik over redaktionen.dk’s bogudgivelser. 

Her er nogle af redaktionen.dk’s forfattere med deres hjertebørn. Foto: Thomas Sjørup

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Mord, kærlighed og finanskrise

Frostgrader af redaktionen.dk’s Birgitte Bartholdy er en skøn julegave til alle, der elsker en underholdende historie med nærgående psykologiske portrætter om mord, kærlighed og finanskrise.
”Fed bog, var virkelig underholdt,” skrev filmproducenten Peter Aalbæk Jensen, og ALT for damerne gav den fire stjerner.
Bogen udkom i år på Lindhardt & Ringhof og kan købes på tilbud her.

Et sjældent indblik

I 2010 udkom Anklageren på forlaget Bogkompagniet. Bogen, der er skrevet af redaktionen.dk’s Morten Bruun og Thomas Bjerg, beskriver en af landets mest erfarne anklagere, Anne Birgitte Stürup, som gennem 40 år har ført sager om drab, voldtægter og misbrug af børn. Den giver et sjældent indblik i en anklagers arbejde og overvejelser, og Stürup har brugt sin indignation professionelt i flere sager, der har resulteret i retshistoriske afgørelser. Hun har forsøgt at være de uskyldige og ofte helt tilfældige ofres stemme i retten – hvad enten det drejede sig om det dødelige overfald på avisbuddet på Amager, sagen mod den hiv-smittede karatetræner eller serievoldtægtsforbryderen fra de københavnske parker.
Anklageren kan stadig købes i en række webshops.
Læs en anmeldelse af bogen her.

Den danske agent i al-Qaeda

Redaktionen.dk’s Michael Holbek Jensen er en af forfatterne til den utrolige, men sande historie om Morten Storm – tidligere rocker, islamist og undercover-agent for PET og CIA. Historien skabte furore over hele verden, og bogen er solgt til udgivelse i bl.a. Sverige og Italien. Adam Holm gav den fem stjerner i Jyllands-Posten og skrev: ”En regulær page-turner fuld af nuancer og spændende perspektiver.’
Storm – den danske agent i al-Qaeda udkom på Jyllands-Postens Forlag i år og kan købes her.

Sidste år skrev Michael Holbek Jensen Efter krigen om den danske eks-soldat Christian S. Richardson, der mistede begge ben på en vejsidebombe i Afghanistan.
Bogen fik fire stjerner i Politiken, der skrev: ”Michael Holbek Jensen er en yderst velskrivende reporter, fortæller medrivende om både dagligdagen og de dramatiske træfninger og har talt med mange af Christians soldaterkammerater.”
Efter krigen udkom på Lindhardt og Ringhof og kan købes her.

100 pletskud til mandens hjerte

Redaktionen.dk’s Anne Mette Futtrup har i år sat sit aftryk på to bogudgivelser.
Som gennemskriver og redaktør af Anne Dorthe Tanderups biografi, Min vej til et sundt liv, har hun været med til at fortælle historien om Anne Dorthe Tanderups rejse fra tomrummet efter den professionelle håndboldkarriere frem til 2013, hvor hun var kostvejleder for Bjarne Riis’ cykelhold.

Som ghostwriter på Jakob Olriks Kvinde kend din mand har hun været med til at bringe hans ”100 pletskud til mandens hjerte” ud i verden. Bogen er redskabet til kvinden, der gang på gang bliver frustreret over sin mands handlinger eller til kvinden, der forgæves har ledt efter den rette i årevis.
Begge bøger er udkommet på Politikens Forlag og kan købes hos din boghandler eller på www.saxo.com.

Tilføj en kommentar

Kommentar: